Dusseldörp: Versjèl tösje versies

Verwijderde inhoud Toegevoegde inhoud
Äöh, ins eve zien. Begós in 2006, sindsdeen allein eine kier foute droetgehaold. Weurt 't tied um dit aof te make? Jeh, zègk 't mer... Nao Amsterdams model.
Geen bewerkingssamenvatting
Tekslien 1:
{{dialek2|Mestreechs|Düsseldörper Platt}}
{{wio}}
[[Plaetje:Wappen der Landeshauptstadt Duesseldorf-Panorama-2016.svg|100pxjpg|thumb|WaopeDusseldörp vaanvaanoet Dusseldörpde loch, gezeen in westelieke riechting.]]
'''Dusseldörp''' of (in Duitse spelling) '''DösseldörpDüsseldörp'''; ([[Duits|Hoegduits]] '''Düsseldorf''') is de [[hoofstad]] vaan de [[Duutsjland|Duitse]] deilstaot (Bundesland) [[Noordrien-Wesfale]] (''Nordrhein-Westfalen'') en 't [[Dusseldörp (regeringsdistrik)|regeringsdistrik Dusseldörp]]. De stad, mèt 593.682 inwoeners (31 december 2012) de veerde vaan Noordrien-Wesfale, is [[krinkvriej sjtei|krinkvrij]] (''kreisfrei'') en ligk (gooddeils) aon d'n ooskaant vaan de [[Rijn]], in 't [[Bergisches Land|Land vaan Berge]].
 
== Geografie en indeiling ==
[[Plaetje:Duesseldorf Districts.png|left|thumb|Stadsdistrikte vaan Dusseldörp]]
Dusseldörp ligk middenin de Nederrijn-liegvlaakde (vaanoet Duits perspectief) euverwegend aon de rechterkant (ooskant) vaan de [[Rijn]] (allein stadsdistrik 4 ligk ten weste devaan), en wel dao, boe 't reveerke d'n [[Dussel]] (''Düssel'') in de Rien oetstruimp. Dusseldörp ligk neet wied vaan 't [[Roergebeed]] en maak deil oet vaan de [[Rijn-Roerregio]], e metropoolgebeed mèt alles bijein neet minder es 11 mieljoen inwoeners.
 
Dusseldörp is verdeild in 10 stadsdistrikte (''Stadtbezirke''), die alles bijein in 49 wieke verdeild zien. Eder stadsdistrik heet 'n eige distriksvertegenwoordeging (''Bezirksvertretung''), te vergelieke mèt de deilraode in Amsterdam en de distriksbesture in Antwerpe. De distrikte umvatte edert e paar wieke en höbbe gein aander naome es ''Distrikt 1'' t/m ''10''.
 
De stad Dusseldörp grens inkel aon ander stei, en wel (te beginne in 't noorde, mèt de klok mèt) [[Duusbörg]] (''Duisburg''), [[Ratingen]], [[Mettmann]], [[Erkrath]], [[Hilden]], [[Langenfeld (Rienlandj)|Langenfeld]], [[Monheim am Rhein]], [[Dormagen]], [[Nüss]] (''Neuss'') en [[Meerbusch]].
 
==Waope=Indeiling===
Dusseldörp is verdeild in 10 stadsdistrikte (''Stadtbezirke''), die alles bijein in 49 wieke verdeild zien. Eder stadsdistrik heet 'n eige distriksvertegenwoordeging (''Bezirksvertretung''), te vergelieke mèt de deilraode in Amsterdam en de distriksbesture in Antwerpe. De distrikte umvatte edert e paar wieke en höbbe gein aander naome es ''DistriktBezirk 1'' t/m ''10''. Distrik 5 is lendelek vaan aard en vörmp feitelek de greune buffer tösse Dusseldörp en Duusbörg. De res vaan 't stadsgebeed is in 't gemein steidelk vaan aard. Bezunder is wijer tot distrik 4 aon de linkerkant vaan de Rijn ligk. De tien distrikte bestoon in totaol oet 50 stadsdeile, die veur e groet deil geannexeerde dörper zien.
<!--Wee us aon de dialeknaome vaan de stadsdeile kin helpe is welkom!-->
{| class=wikitable style="font-size:90%"
|-
! Dist. !! Stadsdeile !! Opperflaakde !! Inwoeners<br />(2007) !! Kaart
|-
| 1. || Aw stad, Carlstadt, Centrum, Pempelfort, [[Derendörp]], [[Golzheim]] || 11,35 km² || 74.875 || rowspan=10 valign=center | [[Plaetje:Düsseldorf_Subdivisions.svg|220px|Distrikte en stadsdeile vaan Dusseldörp. De ciefers op de kaart correspondere mèt die in de tabèl.]]
|-
| 2. || [[Flingern]]-Zuid, Flingern-Noord, Dusseldaal || 7,18 km² || 56.207
|-
| 3. || [[Frederiksjtad]], [[Oonderbilk]], Have, [[Ham (Dusseldörp)|Ham]], [[Volmerswerth]], [[Bilk]], [[Ueverbilk]], [[Flee]] || 24,2 km² || 109.320
|-
| 4. || [[Ueverkassel]], [[Heerdt]], [[Lörick]], [[Nederkassel]] || 12,77 km² || 39.582
|-
| 5. || [[Sjtokkem (Dusseldörp)|Sjtokkem]], [[Lohoeze]], [[Kaiserswerth]], [[Wittlaer]], [[Angermoond]], [[Kalkum]] || 50,9 km² || 32.358
|-
| 6. || [[Lichtebrooch]], [[Oonderraod]], [[Raod (Dusseldörp)|Raod]], [[Mäörsebrooch]] || 19,49 km² || 58.988
|-
| 7. || [[Jerresheem]], [[Jraoveberg]], [[Loedeberg]], [[Hoebelraod]], [[Knitkoel]] || 27,91 km² || 44.119
|-
| 8. || [[Lereveld]], [[Èller]], [[Vènhoeze (Dusseldörp)|Vènhoeze]], [[Oonderbaek]] || 21,04 km² || 56.523
|-
| 9. || [[Wersjte]], [[Himmelsjist]], [[Holthoeze]], [[Reisholts]], [[Benraod]], [[Oerdebaek]], [[Itter (Dusseldörp)|Itter]], [[Hassels (Dusseldörp)|Hassels]] || 26,57 km² || 89.162
|-
| 10. || [[Gaorao]], [[Hellerhof]] || 5,59 km² || 24.909
|}
 
De volgorde is wie gebrukelek in de steideleke administratie vaan Dusseldörp. Me kin de stadsdeile ouch mèt nommmers aongeve. De aw stad is daan stadsdeil 011, Benraod beveurbeeld stadsdeil 095.
 
==Waope==
[[Plaetje:Wappen der Landeshauptstadt Duesseldorf.svg|100px|thumb|Waope vaan Dusseldörp]]
==Stadsfuncties==
===Industrie===
Regel 35 ⟶ 62:
 
===Taol===
Dusseldörp ligk in 'ne vrij ingen hook boe de [[Uerdinger Linie]] en de [[Benrather Linie]] samekoume (of vaanoet Duits perspectief: kort naotot ze ziech splitse). Sinds de annexatie vaan Benrath, wat zuielek vaan de nao 't dörp geneumde lijn ligk, löp dees lèste isoglos door 't stadsgebeed vaan Dusseldörp heer. In de res vaan de stad, boe-oonder in de stadskern, spreke ze e dialek wat oonder 't [[Limbörgs]] vèlt te plaotse: me kint hei ''ich'' neve ''make''. Diverse aander versjijnsele die me normaal mèt de Benrather Linie associeert koume in Dusseldörp evels wel veur. Heidoor klink 't Dusseldörper plat wezelek Hoegduitser es de mieste Limbörgse dialekte. 't Dialek weurt neet bezunder väöl mie gesproke, meh wel nog dèks op sjrif gestèld. Zoe gief 't oonder mie 'n [[Asterix]]-vertaolingevertaoling in dit dialek.<ref>[http://asterix-obelix.nl/index.php?lng=mu40 Asterix around the world - Asterix speaks Mundart - Düsseldorferisch - Germany]</ref>
 
== Historie ==
Regel 43 ⟶ 70:
 
==Bronne==
[[:de:Liste der Stadtbezirke von Düsseldorf]]
 
===Rifferenties===
<references/>
Aafkomstig van Wikipedia, de Vriej Encyclopedie. "https://li.wikipedia.org/wiki/Dusseldörp"