Sjtieëfteciefer: Versjèl tösje versies
Verwijderde inhoud Toegevoegde inhoud
K Stephan 0796 verplaatsde pagina Sjterfteciefer nao Sjtieëfteciefer: Verheëlesje va g'ne titel; |
Geen bewerkingssamenvatting |
||
Tekslien 2:
{{Wio}}
Mit inne '''Sjtieëfteciefer''' (óch: ''mortaliteet'') is e begrip i de [[demografie]], oeë-mieë me 't aatal gesjtórvene per 1000 lüj in 'ne joar i e aafgebakenk gebeed aadoed. Normaal óngersjieëd me 't:
[[Plaetje:Death rate world map.PNG|thumb|323x323px|'t Sjtieëfteciefer i d'r ganse weëlt. ]]
*'''Bruto sjtieëfteciefer''', 't aatal gesjórvene per 1.000 lüj
*'''Zoegelingesjtieëfteciefer''', 't aatal gesjtórve kinker die junger as 1 joar zing per 1.000 lüj.
As me de demografie uëver de ganse weëlt besjoewt, zeet me twieë tendense deë gereleteërd zint tót 't sjtieëfteciefer. I rieker lenger weëde minder lüj gebuëre, oeë-durch kót gezag i verhawwing tót 't aatal gebuërene mieër lüj sjtieëfe. Dees óntwikkeling blieëf zich vuëtzatte i mitnaam
Doa teëngeuëver sjteet dat de lenger i d'r derde weëlt e gans hoeëger [[Gebaorteciefer|gebuërteciefer]] hant, oeë-durch evvels e positieve bevólkingsgreuj is. Óch migraasj noa anger (rieker) lenger beivuurbild, drök de bevólkingsgreuj neet. De rieker lenger hant e zieër lieëg zoegelingesjtieëfte mit e lieëger gebuërteciefer en 'n rilletief hoeëg sjtieëfteciefer, allewiel de mieëste Wes-Europese lenger toch e lichte greujende bevólking hant, dat deels óch te make hat mit [[immegraasj]].
==Sjtieëfteciefer i Europa==
|