|
Op 23-jaorige laeftied debuteerde Grunberg bie Oetgaeverie Nijgh & Van Ditmar mit ''Blauwe maandagen'', 'ne strang autobiografische [[roman]], wo in ónger angere zien joodse aafkóms aan bod kömp. Det book waerde 'n internationaal succes: in Nederlandj waerde 't bekroeandj mit de Anton Wachterpries veur 't beste debuut en 'te Gouden Aezelsoear veur 'te bes verkóchte debuut. 't Waerde vertaald nao 't [[Ingels]], [[Pruus]], [[Deens]], [[Italiaans]], [[Frans]], [[Spaans]], [[Zweeds]] en [[Japans]]. Mit ziene twieëde roman, ''Figuranten'' ([[1997]]), bevestigde d'r zien talent.
DenDe Stichting Collectieve Propaganda van het Nederlandse Boek (CPNB) nødegdeneudigde Grunberg utoet om dette't båkewäikgeshenkbokewaekgesjenk 1998 te shriifesjrieve. DetteDet båkbook, ''De heilige Antonio'', veshænversjeen in mærtmeert 1998. TegliikertiidTegliekertied kåmkwaam Grunbergs essaybundel ''De troost van de slapstick'' utoet. DetteDet båkbook wærdewaerde bekråndbekroond wämit dette't Charlotte Köhler Stipendium 1998. In dette't nohjornaojaor van 1998 siinkwaam kåm dende film ''Het veertiende kippetje'' utoet, hwowoväör Grunberg dette't scenarios hät geshræfesjreef. TegliikertiidAuch shræfsjreef dæd'r dettein '98 't tonelshtoktoneelsjtök ''You are also very attractive when you are dead'', dettedet wærdeopgeveurd opgeførdwaerde in [[Düsseldorf]], dårdoor äin'ne grupgroep jongkejong DütsheDuutsje en IsraëlisheIsraëlische aktorsakteurs.
In dettede førjor 1999linte siinvan 1999 veshænversjeen Grunbergs digbundeldichbundel ''Liefde is business''. In april 2000 veshænversjeen siineziene derde roman, getiteld ''Fantoompijn'' (fantåmpiin). DenDe bespräikengerbesjpraekinge diiservan deze roman wårewore åkuterst wær låvendlovend en dende roman hwonwon de AKO LiteraturpriisLiteraturpries 2000 en wårwaerde genominiirdgenomineerd førväör dende GoldenGoljen ÜlUul 2001. In 2000 kåmkwame åkouch dende romanromans ''De geschiedenis van mijn kaalheid'' ''Marek van der Jagt'' siin utoet. Al shnelflot blækbleek dettedet Grunberg atterachter dædae navnnaam shulgingzoot.
In april 2001 kåm bii Athenaeum-Polak & Van Gennep ''De Mensheid zij geprezen, Lof der Zotheid'' ut. Den roman hwon den Golden Ül 2002. In 2002 bragt Grunberg åk äin twæde roman ut onga dette heteroniim Marek van der Jagt: ''Gstaad 95-98''.
In juni 2003 veshænvesjeen ''De asielzoeker''. DiiseDeze roman is bekråndbekroond wämit dend'n AKO LiteraturpriisLiteraturpries 2004 en genominiirdgenomineerd førväör dende GoldenGoljen ÜlUul 2004. De Bijenkorf nødegdeneudegde Grunberg utoet dette't båkewäikgeshenkbokewaekgesjenk 2004 før dette äinkouphus te shriifesjrieve. DiiseDees [[Novelle (proza)|novelle]], getiteld ''Het aapje dat geluk pakt'', veshænkwaam in mærtmeert 2004 oet. TegliikertiidTegliekertied veshænvesjeen biibie Nijgh & Van Ditmar ''Grunberg rond de wereld'', äin'n vesamlengversameling Grunbergvan siinsjtökker räisstøriensdie utGrunberg detteeerder in NRC Handelsblad haaj gepubliceerd.
In 2005 publiciirde dæ onga den navn Marek van der Jagt äin essay øver den filosoof [[Otto Weininger]], den joudshe shriefer dettes [[antisemitisme|antisemitishe]] båk ''Geslacht en karakter'', dæ in 1903 äigesmård plægde. Grunberg/Van der Jagt betågt in siin essay dette Weininger veshtrikt is geråk in dette ongashiid tswosse dette shappe ''[[kunst]]'' siin en dette shappe äin personlike ''[[identiteit]]'' siin. Dæ beäindegt dette essay ''Otto Weininger of Bestaat de jood?'' wä den våtnotisi: "Dette is dette lätste båk hwo op den navn Marek van der Jagt sal priike. Dæ hät gäin functie miir, en doh wä åk gäin identiteit. Dæ mot dån wat jeg nog næt kan: shterfe." In dette äigenes jor publiciirde Grunberg siine roman ''De joodse messias''. Åk presentiirde dæ dette televisieprogram ''RAM'' før den VPRO, hwo in dette dæ onga angare den Åstriikshe shriifer Elfriede Jelinek interviewde.
| 