Dit artikel is gesjreve (of begós) in 't Heëlesj. Laes hie wie v'r mit de versjillende saorte Limburgs ómgaon.


Reklaam vuur Noca Nola

Noca Nola woar vuur d'r Twieëde Weltkreeg va 1922 bis 1939 d'r naam van e Limburgs merk limmenaad oet 't gehuch Kunder bei Voelender. D'r limmenaad woeëd gemaak durch d'r Leo Moulen (1882-1966), deë seër 1907 ing sjproedelwater- en sjpieëder óch limmenaadfabriek i Kunder hauw. Moulen (oetsjproak op plat: Moele) hat mit Noca Nola de introductie va Coca Cola i 1928 i gans Nederland bauw 12 joar teëge gehaote.

D'r naam bewirk

Moele hauw 't fabresere va sjproedel en limmenaad op 't Duutsj gelierd. Bis 1922 verkóch heë ziene limmenaad ónger d'r naam Glück Auf Perle. I 1922 leet Moele ópins d'r naam Noca Nola vaslegke bei 't Hollesj merkeburo, 't Bureau voor den Industrieelen Eigendom.[1] Inne vrunk oet Amerika hauw Moele gezag dat inne limmenaad mit d'r naam Coca Cola doa e riezig succes woar. Hei kós me dat drenksjke doew nog neet kriege, en Coca Cola hauw d'r naam hei óch nog neet loate vaslegke. Doarum kós Moele oane probleme d'r naam Noca Nola keze vuur ziene limmenaad.

Noca Noca sjmakde neet wie Coca Cola, meh geweun noa freut. 't Logo woar inne gesjpierde miensj mit inne Kaiser Wilhelm-sjnauts, wie de lüj vreuger zagte. [2] Moele makde reklaam vuur ziene limmenaad mit tekste wie De Parel van alle alcoholvrije Tafeldranken en Eine Quelle der Kraft und Ausdauer. I d'r avank woeëd d'r limmenaad mit hónkskarre i de sjtrieëk bezörg, later hauw Moele peëdskarre en vrachwagels.

Verdeling bewirk

Wie Coca Cola i 1928 óch noa Nederland koam, mós 't bedrief óngerhandele mit Moele. Deë kós Noca Nola in ing sjtroal va 50 kilometer rónk Voelender blieve verkope. Bekans gans Zuud-Limburg bleef va Noca Nola, de res va Nederland woar vuur Coca Cola. Moele kós ziene limmenaad doadurch óch bei de kantines va g'n koele i de sjtrieëk blieve bezörge, get dat vuur zieng fabriek gans wiechtig woar.

Wie d'r Moele i 1936 ziene limmenaad evvel óch nog in ing kopie va Coca Cola-flesje begós te verkope, vóng Coca Cola dat sjloes mós zieë. Coca Cola betaalde Moele 10.000 göle, meh vuur dat geld mós de letste flesj Noca Nola d'r 31e december 1939 versjwoende zieë. 'De alsdan nog aanwezige flesschen van dit model zullen door Moulen onder toezicht worden vernietigd', lag d'r notaar Dolmans i Heële d'r 29e april 1937 vas. [3] Moele verenderde d'r naam va ziene limmenaad doanoa i Komol, en heë góng óch Coca Cola verkope. Zieng kinger zint noa ziene doeëd wier gegange mit 't make va limmenaad, meh 't bedrief is rónk 2005 gesjloate.

Nuët bewirk

  1. De laatste Noca Nola, i: zaketiedsjrif FEM, d'r 11 juli 2009.
  2. Limburgs Ondernemerschap, op: website Mazjerang, d'r 26 juni 2009.
  3. De laatste Noca Nola, i: zaketiedsjrief FEM, d'r 11 juli 2009.
Aafkomstig van Wikipedia, de Vriej Encyclopedie. "https://li.wikipedia.org/w/index.php?title=Noca_Nola&oldid=438965"